Start Rådgivning Nytårsforsæt
Artikel indeks
Nytårsforsæt for dit parforhold
Side 2
Side 3
Alle sider

Nytårsforsæt for dit parforhold

 

Leif Nielsen, autoriseret psykolog og Bea Nielsen.

 

 Erkend signalerne

Måske ved du det godt inderst inde, men måske ønsker du helst ikke at erkende det: en række signaler viser, at dit parforhold ikke er helt sådan som det skulle være. Og hvad så? Er det ikke bare lige meget? Det går jo sådan nogenlunde. Valget er dit. Ønsker du erkende de signaler og arbejde hen imod at forbedre dit parforhold eller vil du lade det sejle? Det kan sagtens gå galt: Mange går fra hinanden og lige så mange lever i et parforhold uden kærlighed og hengivenhed til hinanden. Men der er hjælp at hente. Denne artikelserie vil fokusere på parforholdet og denne første i serien ser på de signaler, du skal være opmærksom på. Signaler, der viser, at dit forhold måske skrænter lidt mere end der er godt.

 

Det hele er blevet lidt gråt og trist

Når et parforhold ikke rigtig fungerer, vil der være mange tegn. Disse tegn og signaler vil være forskellig fra person til person og fra par til par. Nogle oplever, at alt i parforholdet er blevet gråt og trist. Det kan være jeres kommunikation, der før var inspirerende og spændende, så at I kunne snakke i timevis til sent på natten, hvor I nu bare kigger på hinanden og slet ikke ved, hvad I skal snakke om, udover at skraldespanden skal tømmes og sedlen til skolefesten senest skal afleveres i morgen. Men også kys og kram er blevet sjælden og lysten til sex er reduceret – måske primært fra den ene part. Hele forholdet kan virke kedeligt. De fleste forhold vil opleve noget i den retning på et eller andet tidspunkt og nogle gange får kedsomheden os til at kigge over til naboen, hvor vi oplever ”græsset meget grønnere”. Ikke kun bilen, det nye køkken og den flotte have, men også naboen, som altid er imødekommende og smilende ligesom kollegaen, der netop har fået en ny flot kjole, der fremhæver hendes lange ben. Måske tror du, at utroskab ikke kan ske for dig – netop du er i farezonen!

 

Småskænderi ender i store beskyldninger: Optrapning

I PREP, som er et forebyggende program til at styrke parforhold, omtales fire firesignaler, hvilke vi kort vil komme ind på. Når en mindre uenighed ender i større beskyldninger om, at partneren også er uduelig og grim er der sket en optrapning. Måske handlede det om en situation i trafikken, hvor manden højlydt skælder ud på en anden trafikant. Kvinden bliver straks meget sur og irettesætter ham. Han bliver sur på hende og samtalen ender med et udråb fra hende ” Du er også altid så nærtagende – ligesom din far. Jeg kan snart ikke holde ud at høre på det her mere.” En hverdagssituation kræver forståelse af alle parter, fordi vi er forskellige og vi håndterer situationer forskellige. Hvis ikke vi har dette overskud og forståelse for hinanden, så kan det let ende i en optrapning, hvor en lille episode ender i et stort skænderi eller sårende beskyldninger.