Familier pa vej

Af Kirsten Morell

I den vestlige kultur er det normalt, at man gifter sig af kærlighed eller evt. bare flytter sammen. Man er blevet forelsket, har fundet drømmeprinsen eller prinsessen, og uden nogen særlig indblanding fra forældres eller andres side flytter man sammen eller gifter sig. Det skulle jo være så godt. Fundamentet skulle da være det bedst tænkelige. Et forhold bygget på kærlighed, varme følelser og accept af hinanden.
Men desværre viser statistikken i Danmark noget helt andet. I dag bliver halvdelen  af alle de ægteskaber, der bliver indgået, opløst igen og mange af dem indenfor de første 3-4 år, når det er blevet hverdag, og man har fået det første barn. Heri er ikke medregnet alle de papirløse forhold. Hvorfor går det sådan ?

Man vælger ikke bare mand/kone, men den hele familie. Når de hedeste følelser og den lyserøde hårdtpumpede sky damper lidt af, så har man jo giftet sig med hele familien, med alt hvad det indebærer på godt og ondt.

Man siger : Se på pigens mor, så har du et billede af, hvordan din udkårne vil være om 25 år og ligesådan for manden : Se på hans far. Dette er naturligvis meget generaliserende. Men der er denne sandhed i det, at et barn danner 80 % af hele sin karakter, inden det fylder seks år, og det er først og fremmest er forældrene, der præger og har indflydelse. Nej, vores opvækst kan vi ikke løbe fra. Vi slæber den med os ind i nye forhold - også når vi er blevet voksne. Så når vi taler om parforhold og ægteskab, så må vi indrømme, at vi er farvet af det, vi har set og hørt.

Vi ser film i TV : Den lyserøde romance, som starter med et blik og et håndtryk, og inden man får set sig om, har man et seksuelt samliv, som den helt naturlige begyndelse på et forhold.
Vi læser romaner : Det hele er ganske eventyragtigt. Og når det unge par har gået så grueligt meget igennem, får de til sidst hinanden - og de lever lykkeligt til deres dages ende.
Vi ser vores jævnaldrende : Er de et forbillede? Ønsker jeg mit ægteskab sådan? Er der stadig den samme kærlighed og hengivenhed imellem dem som i den første tid  Hvordan har de startet deres samliv? Skal det være sådan for os?
Vi ved, hvordan vores forældres forhold er og har været : Er det et billede til efterfølgelse? Ønsker jeg mit ægteskab ligesådan?

Hvad siger Bibelen egentlig om ægteskab?

1. Kor 7.1-2 : ”Med hensyn til det I skrev om, så er det godt for en mand ikke at røre en kvinde; men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand. ” og i 1. Kor. 7.8-9 : ”Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig, thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær. ”

De vers er ofte blevet udlagt som, at Paulus var kvindehader; men det er ikke tilfældet. Han var overbevist om, at Jesus snart kom igen, så tiden skulle bruges så effektivt som muligt med at forkynde ordet. Der var ikke plads til kone og børn.

I 1. Mos. 1.27-28 : ”Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem : Bliv frugtbare og opfyld jorden. ”
Et menneske = 1 mand + 1 kvinde. Det er tankevækkende. Der er tale om en afhængighed - noget der udfylder, supplerer hinanden.
1. Mos. 2.18-25 : Gud sagde, at det ikke er godt for mennesket at være ene.” Han skaber Eva af Adams ribben -en medhjælp, der passer til ham.
v. 24 : ”Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver et kød. ”
Dette vers må være meget vigtigt. Det er det eneste om ægteskabet, som står gentaget fire gange i Bibelen. Bibelen taler ellers ikke ret meget om ægteskabet. Derfor er det så meget mere påfaldende, at dette vers er omtalt fire gange.

Jesus selv henviser til det to gange i Matt. 19.5 og Mark. 10.7-8, hvor Jesus begge steder bliver spurgt om sin stilling til skilsmisse. Endelig henviser Paulus til det i Efes. 5.31-32 : ”Den hemmelighed, der ligger heri er dyb : Jeg sigter hermed til Kristus og kirken. På samme måde som en mand bliver ét med sin hustru, vil Kristus blive ét med sin brud : kirken.”

 Disse skriftsteder viser os mere end noget andet Guds plan med ægteskabet. De blev givet til et folk med hurtig social udvikling, akkurat som vi har i dag. Mange fremmede kulturer kom i kontakt med hinanden. Man fik lyst til at afprøve nye ideer, man kasserede mange gamle traditioner og tabuer blev ophævet. Total forvirring og kaos på det moralske område. Ligesom vi ser det i Danmark og ud over hele verden.

1. At forlade

Der kan ikke blive noget ægteskab uden dette "at forlade". Det ligger i ordet, at der må ske en offentlig, lovmæssig handling, noget alle kan se og være bekendt med, for at man kan kalde det et ægteskab. Når bruden dengang forlod sin landsby for at tage til sin mands, var det et helt officielt anliggende. Alle vidste det. Nu tilhørte de to hinanden. I dag bliver vi viet enten i en kirke eller borgerligt. Men det er en offentlig og lovmæssig handling. Der er endda papir på det. Det angår hele familien, samfundet og staten. Det er ikke nogen privatsag. At forlade er noget af det sværeste. Hvorfor mon der laves så mange historier om svigermor? Hun bliver altid hængt ud. Men egentlig ligger fejlen ikke først og fremmest hos hende. Den ligger hos mand og kone, der ikke har frigjort sig fra deres forældre og sat deres fælles forhold vigtigere end forholdet til forældrene. Konen løber hjem til sin mor og sladrer og overlader til sin mor at forandre manden, lige så snart der er lidt stridigheder. Manden på sin side tror, at han i sin kone har fået en erstatning for sin mor. Konen skal sørge for alt det, hans mor tidligere har gjort, og hans mor er nervøs, om svigerdatteren kan gøre det hele godt nok for hendes søn.

Hvorfor står der egentlig ikke noget om, at kvinden skulle forlade? Det må da være lige så vigtigt, som at manden forlader. Det havde hun jo allerede gjort. Hun forlod sin landsby. Men i dag er budskabet, at begge skal forlade. Ligesom begge skal forlade, skal også begge holde sig til.

2. "At holde sig til"

"At holde sig til" betyder personligt at holde sammen, hvor "at forlade" henviser til den offentlige, lovmæssige handling. Det hebraiske ord for ”at holde sig til” betyder i virkeligheden at blive limet til / at klæbe til. To stykker papir, der er blevet limet sammen, er meget vanskelige at skille ad, de vil begge gå i stykker. Hvis man prøver at skille mand og hustru, bliver de begge såret. Og hvis de har børn, bliver de også såret. At være limet sammen betyder at det indbyrdes forhold er vigtigere end noget andet -vigtigere end børn, arbejde, menighed og de, der ikke er kristne. Hvordan og på hvem skal vi bruge vores tid og kræfter? Vi har fundet, at der er en prioritetsorden, som er god at følge, hvis man gerne vil have et kærligt og velfungerende hjem:
1. Gud
2. Mand / Hustru
3. Børn
4. Arbejde
5. Kristent fællesskab
6. De der ikke tror på Kristus.

Det er den letteste sag i verden at komme til at lave om på rækkefølgen. Arbejdet er vigtigt, og naturligvis skal det passes samvittighedsfuldt og menigheden har også brug for min indsats.

Det er så nemt i en forjaget tid med krav og forpligtigelser fra alle kanter ikke at få tid til det vigtigste af alt – de nære relationer. Tid til at være sammen med Gud, hvorfra vi kan hente vores daglige styrke og inspiration. Tid til at være sammen med min ægtefælle og mine børn. Hvis den nære daglige relation ikke fungerer godt, vil vi hurtigt finde ud af, at vi bliver tappet for energi og glæde.

Mange får det svært, når de har været gift nogle få år og har fået det første barn. Barnet kræver sit, og hustruen kommer let til at knytte sig mere til barnet end til manden. Han kan let komme til at føle sig udenfor og søger måske trøst udenfor hjemmet. "At holde sig til" kan kun lade sig gøre i denne dybe betydning mellem to mennesker. Ikke mellem flere, heller ikke efter hinanden. "At holde sig til" er ikke en følelse. Nej, det er en beslutning, jeg vil - også når det er svært.

3. "At blive ét kød"

"At blive ét kød" er lige så vigtigt som den lovmæssige og personlige del. Dette er den fysiske, seksuelle forening, der henvises til. Men det er mere end det. Det er det, at de to deler alt med hinanden, ikke blot deres legemer, men deres ejendele, deres tanker og følelser, glæder og sorger, håb og frygt, succes og fiasko. "At blive ét kød" betyder, at to mennesker bliver fuldstændig ét med legeme, sjæl og ånd, og alligevel er de stadig to.
Disse tre dele - at forlade - at holde sig til - og at blive ét kød er hver for sig vigtige; men de er mere end det. De er uadskillelige. Hvis én af disse mangler, er det ikke noget ægteskab. Kun de, som har forladt og holder sig til, kan blive ét kød.
 
Walter Trobisch har i sin bog "Det gælder kærligheden" lavet en illustration, hvor han sammenligner ægteskabet med en trekant. Det 1. hjørne er kærlighed / at holde sig til. Det 2. hjørne er bryllup / at forlade. Det 3. hjørne er sex / ét kød. Når to mennesker forelsker sig vil det bedste være, hvis man starter i kærlighedshjørnet og at man samtidigt øger trofasthed i retning mod bryllup, og ømhed i retning mod sex. Således at man når til at tage ansvar for hinanden (bryllup) og fysisk forening (sex) samtidigt. Ofte sker der det i dag i vores kultur, at vi ganske vist starter i kærlighedshjørnet og øger trofasthed og ømhed. Men tit er der en tendens til at øge ømheden meget hurtigere end trofastheden, således at man når til den fysiske forening meget før, man er parat til at tage ansvaret for hinanden( bryllup). Man vil gerne have fornøjelsen, men ikke ansvaret. Men det bliver tomt. Den følelsesmæssige intimitet kommer meget let til at mangle. Det bliver kun til fysisk intimitet.

Tiden, hvor man kommer sammen og er forlovet er dejlig og burde bruges til at få udviklet den følelsesmæssige intimitet. Det er også i denne tid, man kan få udviklet en god selvdisciplin ved ikke at gå for langt fysisk. En selvdisciplin som kan være vigtig for trygheden og tilliden i ægteskabet senere f.eks. i forbindelse med graviditet, barsel eller længerevarende sygdom. Følelsesmæssig nærhed trives bedst i trygge rammer, hvor vi har taget ansvar for hinanden. Et forhold uden lovmæssig ægteskab er som et telt med hul i toppen. Det regner ind. Og ved stormvejr kan vinden let få godt fat og flænge det hele i stykker.
Hvad bliver følgen af dette. Hvad med alle de papirløse forhold  og førægteskabelig sex? Bibelen taler meget klart om dette. Den kalder det for utugt. Der er ikke Guds velsignelse over det. Et ægteskab i Bibelens forstand må have alle tre elementer med: At forlade - at holde sig til og - at blive ét kød. Men seksuel synd er ikke anderledes end al anden synd. Det er muligt at bede om tilgivelse, få tilgivelse og begynde på et anderledes liv.

I 1. Mos. 2.25 : " Og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke".
Det er det løfte, der er givet til dem, der går ind i et ægteskab på Guds principper med alle tre elementer i nævnte rækkefølge. Nøgne, men de bluedes ikke. At blive ét kød bruges kun i ægteskabets sammenhæng. For disse to i ægteskabet vil det være muligt : at se hinanden som man virkelig er, at leve nøgne sammen uden at blues. Og dette er ikke bare i fysisk forstand. Men det er at stå overfor hinanden, uden maske, uden forstillelse, uden at skjule noget med alle ens mangler og fejl. Og alligevel elske hinanden. Det er det Bibelen mener med ordet "kende" (1. Mos 4.1 : Adam kendte sin hustru Eva ). Mand og hustru kan kun kende hinanden inde i teltet ( trekanten ).