Familier pa vej

Ord skaber -om kommunikation

Af Hans Werner Morell

Er du nogensinde blevet skuffet eller såret over noget, nogen har sagt til dig? Ord har en stor virkning. De har magt til at skabe vældige reaktioner i os. Positive og negative. Vi kan ikke leve uden ord. Det er nødvendigt for et barns udvikling, at der tales til det. Der er ord, der kan bygge op, og der er ord, der kan rive ned. Du kender det måske fra din hverdag, hvor nedbrydende de ord, man får sagt til hinanden i et skænderi, kan være. Hvad tror du, der sårer mest? Et skudsår eller sår, der er kommet af nogle ord, der er blevet sagt? Ja, det er rigtigt. Det er de sår, der kommer efter ord, der er de værste sår. Sår efter en kugle, der er gået igennem armen, kan læges igen, og der vil efter et stykke tid kun være et ar, som vidner om, hvad der er sket. "Ordsåret" er langt værre. Det heles ikke af sig selv. Måske forsvinder det fra overfladen, men det er der stadig, nu skjult. Så godt skjult, at vi måske ikke mere kan huske, at det er der. Men det er der og er med til at forme vores liv.

Jesus talte ord. Han talte til naturkræfterne, til bølgerne og stormen, og det blev blikstille. Han talte til døde og syge kroppe, og de blev raske. Han talte til træer, og de visnede. Disciplene fortsatte med det. Jo, ord har en vældig magt. Tænk på at i begyndelsen af verden sagde Gud ord, og det hele blev skabt . I 1. Mos. sagde Gud 10 gange noget, og der skete noget. Det er ikke kun, når Gud taler, at der sker noget. Der sker også noget, når vi taler ord til hinanden og til vores børn.

"Ordet skaber det, det nævner". Vi kan tale os til døde, og vi kan tale ord til liv, tro og håb. Ca. 80 %   af alle sygdomme er psykosomatiske. Noget, der er sagt eller gjort mod os, kan også føre til, at der opstår en fysisk lidelse.

Der er også energi i ord.  Som en båndoptager optager vores hjerne alt, hvad vi oplever, og hjernen lagrer det i hukommelsen. Luk blot øjnene og tænk på, hvad du har lavet i dag. Hvordan så der ud på din arbejdsplads? Se din cykel eller din bil for dig. Vi kan tydeligt huske tingene. Altså er de derinde i hjernen et sted. Gud siger, at vi engang skal stilles til regnskab for hvert unødigt ord, vi taler. (Matt 12. 36-37). De må jo være gemt et sted.

En kirurg fortalte engang, at efter en hjerneoperation, når patienten vågner op af narkosen, får han ofte en flash back oplevelse. Det vil sige, at patienten oplever ting, som er sket for mange år siden. Oplevelser, der måske har været glemt. Det opleves lige så virkeligt, som om det lige var sket for få minutter siden. Så det er videnskabeligt bevist, at det, vi oplever og de ord, vi hører, gemmer hjernen et eller andet sted. Vi er bare ikke i stand til at kalde dem frem.

Vi har nok alle sagt ord, vi ville ønske, vi ikke havde sagt. "Kuglen" er skudt af, og den rammer. Der er nogle ord, vi ville have slugt igen, hvis det havde været muligt. Konsekvenserne af dem blev så ødelæggende. Meget mere end vi havde tænkt. Men det er ikke muligt. Det, der er sagt, er sagt.

Du har måske også nogle sår i din sjæl efter ord, som nogen har sagt til dig. Måske dine forældre, din ægtefælle eller en, der står dig nær, har sagt noget i tankeløshed, som du har opfattet og taget til dig. Ord, der har været med til at ødelægge dit liv. Prøv at stoppe op her og tænk efter ----. Er der noget, så bed om at du må få nåde til at kunne tilgive dem, der har såret dig.

Vi må tænke på, hvad vi siger til vores børn. I Ordsprogene 12.18 står der "tankeløse ord stikker som sværd". Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvad der sker, når vi taler ord til hinanden. Det er især vigtigt, at vi er påpasselige med vore ord til de mennesker, der står os nær. Det er netop de mennesker, vi står nær, som vi ofte sårer med vore ord , fordi vi i deres selskab slapper af og ikke er opmærksomme på, hvad vi siger. Ligeledes er vi mere sårbare for, hvad de mennesker, der står os nær, siger til os.

"Se, også skibene , som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står.” (Jak 3. 4.)

Vi kan med vore ord velsigne og forbande. Det er vigtigt, at vi får en livsstil, der ligner Jesus`s. Han velsignede mennesker med sine ord. Han brugte sine ord med kærlighed . Både når han irettesatte, og når han velsignede mennesker. Ord er den kanal, hvor vi kan give udtryk for, hvad der bor inden i os. Vi kan også give vore følelser udtryk i handling. Men ord er den vej, vi bruger mest. Når vi tænder på kontakten til lyset, sker der noget med det samme. Der er en forbindelse mellem kontakten og lampen. Det samme sker, når du taler med et andet menneske. I det øjeblik du siger noget, sker der noget inden i det andet menneske. Vi bygger en bro til hinanden, når vi taler sammen.

1. Der er ord, der er kritiske. Ord, der bryder ned og ødelægger. Vi kan kritisere hinanden. Det lærer vi allerede i skolen. Vi skal forholde os kritisk til alle ting - også til mennesker. Kritiske ord er som regel nedbrydende for mennesker. Det kan også være de kritiske ord, vi siger til hinanden, om andre. Hvis vi taler kritikkens ord, er det som at opholde sig i en mørk, fugtig kælder uden lys. Det er ikke noget sundt sted at opholde sig for længe. Vi må op af kælderen

2. Vi kan gå en trappe op. Og nu befinder vi os i gadeplan. Her taler vi med alle mennesker . Her taler vi ufarlige ord til alle mennesker : "Godmorgen", "godaften", "dejligt vejr" osv. Her er der ikke involveret følelser, og vi siger ikke, hvad vi mener og tænker. Det er et upersonligt plan.

3. Vi tager igen en etage op og begynder at udveksle informationer. Vi åbner os en smule for den, vi taler med. Her kan vi måske sige : "Hr. Jensen har fået ny campingvogn, mon han har råd til det? eller "Jeg arbejder i København". Det er informationer, der ikke involverer vores meninger. Det er ord, der normalt er ufarlige for den, der udtaler dem.

4. På næste etage begynder vi at udveksle tanker og meninger. Og nu kan det godt ske, at de tanker og meninger, vi deler, ikke deles af den, der hører på os. Vi kan risikere at få en modreaktion. "Det var godt, at det var Fogh, der blev statsminister" eller " Det ville nu have været bedre med Marianne Jelved som statsminister". Ved at udtale, hvad vi mener, kan vi risikere at komme i modsætningsforhold til den, vi taler med.

5. Her på denne etage deler vi følelser. Og det kan godt være svært at dele det, der er inderst inde i os. Her oplever vi, at det er svært at give udtryk for vores følelser, og måske er vi bange for at give udtryk for dem. Det kan skyldes mange ting. At vi har problemer med at sætte ord på vores følelser. At vi aldrig har prøvet det før. Der har måske aldrig i barndomshjemmet været delt følelser med hinanden. Vores frygt for at dele følelser er måske, fordi vi har noget at skjule, eller at vi er blevet såret så mange gange før og ikke vil risikere at blive såret igen. Måske vi har et for lille billede af os selv og tænker, at det, jeg har at sige, er uden betydning, og derfor vælger jeg at tie stille. Der er måske nogen, der har sagt noget negativt til os i opvæksten, og det har været med til at ødelægge kommunikationens bro fra vores følelser til andre mennesker. De ord, der blev sagt den gang for mange år siden, har ødelagt noget i os eller har været med til at give os et skævt billede af os selv.

Det er meget vigtigt, at der i familien er en god kommunikation af følelser, og at kommunikationens bro er intakt. Forældre har et stort ansvar her. Vi må først og fremmest sørge for, at vi selv er i stand til at tale med vores nærmeste om vores følelser, tanker og meninger. Dernæst er vi ansvarlige for, at de ord, vi siger til vores børn, er ord, der bygger op og ikke river ned. Vi må aldrig blive så afslappet derhjemme, at vi ikke tænker på, hvad vi siger til vores nærmeste. Hvis vi altid hører "Du er da bare for dum", "Hvor er du dog grim", "Du bliver da aldrig til noget, når du bliver stor", så bygger det ikke et positivt selvbillede op.

Derfor er det ikke lige meget hvilke ord, vi siger til hinanden. Vi har måske fået en vane med ikke at sige nogle opmuntrende ting til hinanden. Og når vi så siger noget, er det kun ting, vi er utilfredse med. Vi må sige opmuntrende ting til hinanden. Vi skal sige, hvor meget vi sætter pris på hinanden, og hvor meget vi elsker hinanden.

Jesus sagde i Matt. 4.4 : "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund....". Vi kan ikke som mennesker kun leve fysisk. Vi må også leve følelsesmæssigt, og vejen til følelserne går gennem gode og kærlige ord.

Prøv at forstærke eller genopbygge broerne til dine nærmeste. Broerne bygges af gode ord, som mursten, og en stor portion kærlighed, som mørtlen, der holder det hele sammen.